Grønne påstande om reklameartikler: 7 regler virksomheder skal kende

Den 27. september 2026 trådte nye regler om miljømarkedsføring i kraft i Danmark. Reglerne skærper mulighederne for at bruge brede betegnelser som miljøvenlig, klimavenlig og grøn, hvis virksomheden ikke kan dokumentere den miljøpræstation, som udsagnet giver indtryk af.

Det betyder ikke, at virksomheder skal undgå at fortælle om genanvendte materialer, certificeret bomuld eller FSC-certificeret papir. Tværtimod. Informationen skal blot være konkret, korrekt og begrænset til det, dokumentationen faktisk viser. For virksomheder, der køber reklameartikler, er spørgsmålet derfor ikke kun, hvilket produkt de skal vælge. Det er også: Hvad må vi skrive om produktet på hjemmesiden, i kampagnen og på selve reklameartiklen?

Hvad ændrede sig den 27. september 2026?

De nye regler udspringer af EU-direktivet Empowering Consumers for the Green Transition og er gennemført i den danske markedsføringslov. Reglerne skærper blandt andet kravene til generelle miljøudsagn og brugen af bæredygtighedsmærker.

Forbrugerombudsmanden fremhæver blandt andet følgende områder, som virksomheder skal være særligt opmærksomme på:

• Generelle miljøudsagn uden den nødvendige dokumentation.
• Miljøudsagn om hele produktet, når fordelen kun vedrører en bestemt del af produktet.
• Bæredygtighedsmærker, der ikke bygger på en certificeringsordning eller er etableret af en offentlig myndighed.
• Påstande om neutral, reduceret eller positiv klimapåvirkning, når de bygger på klimakompensation uden for produktets værdikæde.

Forbrugerombudsmanden nævner blandt andet ord som miljøvenlig, klimavenlig, grøn og mild mod miljøet som generelle miljøudsagn. Det betyder, at virksomheder bør være meget varsomme med at bruge sådanne formuleringer uden den nødvendige dokumentation.

Et B2B-indkøb kan ende som markedsføring til forbrugere

Reklameartikler købes ofte mellem virksomheder, men mange af produkterne ender hos forbrugere. En virksomhed kan eksempelvis købe muleposer, drikkedunke eller T-shirts hos en B2B-leverandør og derefter uddele dem til kunder, messedeltagere, studerende eller gæster.

Hvis der står et grønt valg eller klimavenlig firmagave på produktet, emballagen, hjemmesiden eller den tilhørende kampagne, kan budskabet derfor blive en del af virksomhedens markedsføring over for forbrugere. Det er en god grund til at tænke dokumentationen ind allerede, når reklameartiklen vælges.

Konkrete produktfakta er bedre end brede grønne ord

Den mest præcise løsning er normalt at beskrive den dokumenterede egenskab direkte. Det giver modtageren reel information og reducerer risikoen for, at en enkelt materialefordel bliver opfattet som en miljøvurdering af hele produktet.

I stedet for eksempelvis at skrive miljøvenlig mulepose kan virksomheden oplyse, at posen er fremstillet af genanvendt bomuld og RPET, hvis materialesammensætningen kan dokumenteres. En notesbog kan beskrives som fremstillet med FSC-certificeret papir, hvis den konkrete model er omfattet af certificeringen, og en T-shirt kan beskrives med den relevante GOTS-certificering, hvis dokumentationen gælder det konkrete produkt.

Det samme gælder produktspecifikke CO₂-tal. Hvis et produkt har et verificeret klimaaftryk, kan tallet oplyses faktuelt, eksempelvis: Produktets beregnede klimaaftryk er 2,4 kg CO₂e pr. stk. Det er noget andet end at konkludere, at produktet derfor er klimavenligt eller godt for miljøet.

Hvad dokumenterer de mest anvendte certificeringer?

Certificeringer kan gøre det lettere at kontrollere materialer og leverandørkæder, men de dokumenterer ikke nødvendigvis det samme. Derfor er det vigtigt at vide, hvad den enkelte certificering faktisk fortæller.

GRS og RCS

Global Recycled Standard (GRS) og Recycled Claim Standard (RCS) anvendes til verificering og sporbarhed af genanvendte materialer. GRS omfatter desuden krav til blandt andet sociale, miljømæssige og kemiske forhold i forarbejdningen. Certificeringen skal være relevant for det konkrete produkt og den påstand, virksomheden ønsker at anvende.

GOTS

Global Organic Textile Standard (GOTS) anvendes til tekstiler med certificerede økologiske fibre og stiller samtidig krav til forarbejdningen gennem den certificerede værdikæde. Det er derfor vigtigt at gengive den konkrete certificering korrekt frem for blot at omtale produktet generelt som grønt eller bæredygtigt.

OEKO-TEX STANDARD 100

OEKO-TEX STANDARD 100 betyder, at tekstilet og dets komponenter er testet for skadelige stoffer. Certificeringen dokumenterer tekstilsikkerhed, men betyder ikke i sig selv, at produktet er fremstillet af økologiske eller genanvendte materialer.

FSC

FSC anvendes til træ- og papirbaserede materialer. FSC 100%, FSC Mix og FSC Recycled har forskellige betydninger, og betegnelsen bør følge dokumentationen for det konkrete produkt. En FSC-certificering af papiret betyder heller ikke automatisk, at alle øvrige materialer i eksempelvis en notesbog er FSC-certificerede.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at en producent eller leverandør generelt arbejder med en bestemt certificering. Dokumentationen bør kunne forbindes med den konkrete model, der bliver købt.

7 regler, når I vælger og omtaler reklameartikler

1. Spørg efter den præcise materialesammensætning

Det er ikke altid tilstrækkeligt, at der står RPET, genanvendt bomuld eller genbrugspapir. Undersøg, hvor stor en andel af produktet udsagnet vedrører, og om procenten gælder hele produktet eller kun en bestemt komponent.

2. Kontrollér, at dokumentationen gælder den konkrete model

Et generelt certifikat fra producenten er ikke nødvendigvis dokumentation for den vare, I køber. Produktnummer, materiale og eventuelt certifikatnummer bør kunne forbindes med hinanden.

3. Beskriv kun det, certificeringen dokumenterer

OEKO-TEX STANDARD 100 handler om test for skadelige stoffer. GRS og RCS handler blandt andet om genanvendt indhold og sporbarhed, mens GOTS omfatter økologiske tekstilfibre og den certificerede forarbejdningskæde. Undgå at gøre én certificering til en samlet miljøgodkendelse af hele produktet.

4. Lad ikke en enkelt del beskrive hele produktet

En notesbog kan have FSC-certificeret papir og samtidig bestå af lim, elastik, omslag og andre materialer. Den præcise formulering er derfor eksempelvis notesbog med FSC-certificeret papir frem for bæredygtig notesbog.

5. Vær forsigtig med egne grønne mærker

Et grønt blad, en jordklode eller et mærke med en tekst som Eco Choice kan give indtryk af en uafhængig certificering. De nye regler stiller krav til brugen af bæredygtighedsmærker, og også farver, symboler, billeder og den samlede præsentation kan have betydning for det miljømæssige indtryk.

6. Vær særligt forsigtig med CO₂-udsagn

Et dokumenteret, produktspecifikt klimaaftryk kan oplyses som et konkret CO₂e-tal med det relevante beregningsgrundlag. Det er noget andet end at kalde produktet CO₂-neutralt eller klimapositivt. Påstande om neutral, reduceret eller positiv klimapåvirkning må ikke baseres på klimakompensation uden for produktets værdikæde.

7. Gem dokumentationen sammen med ordren

Produktark, certifikater, materialesammensætning, CO₂-beregninger og relevante leverandørerklæringer bør gemmes. En miljøpåstand bør kunne dokumenteres på det tidspunkt, hvor virksomheden anvender den i sin markedsføring.

Fra “miljøvenlig mulepose” til et konkret produktvalg

Når en virksomhed efterspørger en miljøvenlig mulepose, kan det være mere nyttigt at omsætte ønsket til konkrete egenskaber. Skal posen indeholde dokumenteret genanvendt materiale? Ønskes GOTS-certificeret økologisk bomuld? Skal den kunne anvendes mange gange og have en bestemt gramvægt? Skal den være produceret i Europa? Er et produktspecifikt CO₂-tal relevant? Og hvilken dokumentation har virksomheden brug for i sin egen kommunikation?

Denne tilgang gør det lettere at sammenligne produkter, fordi materialer, certificeringer, anvendelse og kvalitet kan vurderes hver for sig. Samtidig bliver virksomhedens efterfølgende kommunikation mere konkret.

Callas’ erfaring: Kunder spørger stadig efter “miljøvenlige” produkter

Hos Callas oplever vi fortsat, at virksomheder efterspørger eksempelvis en miljøvenlig mulepose, bæredygtige firmagaver eller grønne reklameartikler. Det er forståelige beskrivelser af det, kunden leder efter, men de er ikke nødvendigvis de bedste kriterier, når det konkrete produkt skal vælges.

Vi anbefaler derfor at gå et niveau længere ned og se på de faktiske produktegenskaber: Hvilket materiale er produktet fremstillet af? Er der anvendt genanvendte materialer? Findes der en relevant certificering? Hvor længe forventes produktet at blive brugt? Og findes dokumentationen for den konkrete model?

På den måde kan virksomheden vælge ud fra dokumenterbare egenskaber i stedet for brede miljøbetegnelser.

Callas’ anbefaling

Vælg først reklameartiklen ud fra hvem der skal modtage den, hvor den skal bruges, hvordan den skal anvendes, og hvorfor modtageren forventes at beholde den. Undersøg derefter materialer og dokumentation, og beskriv kun de egenskaber, der kan bekræftes for den konkrete model.

En præcis formulering kan umiddelbart virke mindre slagkraftig end miljøvenlig firmagave, men den giver modtageren mere reel information. At skrive fremstillet af 70 % genanvendt materiale, GOTS-certificeret eller produceret i Europa fortæller noget konkret om produktet, som virksomheden kan dokumentere.

Ofte stillede spørgsmål

Må virksomheder stadig bruge ordet miljøvenlig?

Generelle miljøudsagn som miljøvenlig stiller høje krav til dokumentationen. For de fleste reklameartikler vil det derfor være mere præcist at beskrive den konkrete egenskab, materialesammensætning eller certificering direkte.

Må vi skrive, at et produkt er fremstillet af genanvendt materiale?

Ja, hvis udsagnet er korrekt og kan dokumenteres. Det bør fremgå, hvilken del af produktet påstanden vedrører, og hvor stor en andel det genanvendte materiale udgør, når denne oplysning er tilgængelig.

Er RPET en certificering?

Nej. RPET betegner genanvendt PET. Certificeringsordninger som RCS og GRS kan blandt andet anvendes til at verificere og spore genanvendt materiale gennem leverandørkæden.

Betyder OEKO-TEX, at tekstilet er økologisk?

Nej. OEKO-TEX STANDARD 100 dokumenterer, at tekstilet og dets komponenter er testet for skadelige stoffer. Økologiske tekstilfibre dokumenteres gennem andre ordninger, eksempelvis GOTS.

Kan et produkt kaldes bæredygtigt, hvis det er FSC-certificeret?

Ikke automatisk. FSC-certificeringen vedrører relevante træ- eller papirmaterialer og er ikke i sig selv en samlet vurdering af hele produktets miljømæssige og sociale påvirkning.

Må vi kalde en firmagave CO₂-neutral, hvis udledningen kompenseres?

Påstande om neutral, reduceret eller positiv klimapåvirkning må ikke baseres på klimakompensation uden for produktets værdikæde. Et dokumenteret produktspecifikt CO₂e-tal kan i stedet oplyses faktuelt uden at konkludere, at produktet er klimaneutralt.

Gælder reglerne også produkter, der allerede er produceret?

Ja. Det afgørende er markedsføringen af produktet. Virksomheder bør derfor også gennemgå miljøudsagn på eksisterende produkter, emballager og markedsføringsmaterialer.

Artiklen indeholder generel information om miljømarkedsføring og er ikke juridisk rådgivning om en konkret markedsføringsaktivitet.

Reklameartikler virker – men kvalitet og anvendelighed er vigtigere end antal

Der er kommet interessante nye data om effekten af reklameartikler. Undersøgelser fra PPAI samt en CO₂-analyse offentliggjort af PPAI og ASI peger i samme retning: Reklameartikler kan skabe både høj genkendelse og langvarig eksponering, men produktvalg, kvalitet og design er afgørende. Det interessante for danske virksomheder er derfor ikke kun spørgsmålet “Virker reklameartikler?”, men snarere: Hvilke reklameartikler bliver faktisk brugt og husket?

61 % husker virksomheden bag reklameartiklen

PPAI offentliggjorde i 2025 en forbrugerundersøgelse om, hvad der får mennesker til at beholde eller kassere reklameartikler. 54 % havde stadig den seneste reklameartikel, de havde modtaget, og 61 % kunne tydeligt huske virksomheden eller brandet bag produktet. Samtidig angav 57 % anvendelighed i hverdagen som en væsentlig grund til at beholde produktet, mens 42 % fremhævede udseende og oplevet kvalitet. Næsten 90 % sagde, at design spiller en rolle for, om produktet bliver beholdt.

Et andet interessant resultat er, at 44 % foretrækker diskret branding. Den traditionelle tankegang har ofte været, at jo større logoet er, desto større reklameværdi har produktet. Virkeligheden er mere nuanceret: Et stort logo har begrænset værdi, hvis det betyder, at modtageren ikke ønsker at bruge produktet.

Kvalitet slår kvantitet

PPAI’s større Product Power 2026-undersøgelse omfattede mere end 5.000 forbrugere. Her svarede 83 %, at de føler sig værdsat, når de modtager en reklameartikel, mens 90 % mente, at reklameartikler påvirker deres opfattelse af virksomheden positivt. Samtidig forventede 65 % at beholde et produkt i mindst seks måneder, hvor især holdbarhed, design og materiale påvirkede vurderingen af kvalitet.

Det understøtter en udvikling, vi også ser hos Callas: Virksomheder bør i højere grad tænke færre og bedre produkter frem for flest mulige produkter for budgettet. En billig giveaway, som hurtigt bliver kasseret, giver meget lidt eksponering. En drikkedunk, taske, paraply, notesbog eller beklædningsdel, der bliver brugt gennem måneder eller år, fungerer helt anderledes. Produktets anvendelighed bliver en del af markedsføringen.

En reklameartikel har kun få sekunder til at overbevise

PPAI beskriver det som produktets “5-second impact”. Modtageren foretager meget hurtigt en vurdering: Kan jeg bruge den? Føles den ordentlig? Ser den godt ud? Vil jeg beholde den? Mere end 60 % pegede på dårligt materiale eller dårlig konstruktion som noget, der kunne få dem til straks at fravælge et produkt. Generisk eller kedeligt design var også en væsentlig årsag.

For virksomheder betyder det, at indkøbsprisen pr. stk. ikke bør stå alene. Et produkt til 15 kr., der ikke bliver brugt, kan markedsføringsmæssigt være dyrere end et produkt til 40 kr., der anvendes flere gange om ugen.

Nyt studie sammenligner reklameartikler med digital annoncering

I februar 2026 offentliggjorde ASI og PPAI resultaterne af Promotional Product CO2 Project. Analysen blev gennemført af den britiske klimaplatform 51toCarbonZero og sammenlignede reklameartikler med blandt andet digital annoncering, TV, radio, print og outdoor. I stedet for blot at måle CO₂ pr. produkt analyserede man CO₂-belastningen pr. husket reklameeksponering.

Her placerede reklameartikler sig blandt de mest CO₂-effektive annonceformer i undersøgelsen. I visse sammenligninger havde reklameartikler op til otte gange lavere CO₂-belastning pr. husket eksponering end digital annoncering som sociale medier og displayannoncer.

Resultatet skal dog bruges med omtanke. Undersøgelsen dokumenterer ikke, at reklameartikler generelt er mere bæredygtige end digital markedsføring, og forskerne beskriver selv resultaterne som sammenlignende og retningsgivende. Den interessante konklusion for virksomheder er snarere, at levetid og gentagen anvendelse betyder meget, når reklameeffekt og miljøbelastning vurderes sammen.

Hvad betyder undersøgelserne for danske virksomheder?

For os hos Callas er den vigtigste lære ikke, at virksomheder skal købe flere reklameartikler. Tværtimod. Når vi rådgiver om produkter med logo, bør udgangspunktet være: Hvem skal modtage produktet, hvor skal det bruges, og hvorfor skulle modtageren ønske at beholde det?

Det ændrer produktvalget. En billig giveaway kan være den rigtige løsning til et arrangement med flere tusinde deltagere, mens en medarbejdergave, kundegave eller onboardinggave har en helt anden funktion og bør vurderes efter andre kriterier.

5 anbefalinger, når I vælger reklameartikler

1. Start med anvendelsen – ikke produktet. Spørg først, hvem der skal modtage produktet, og hvor det skal bruges. En drikkedunk til medarbejdernes arbejdsdag løser en anden opgave end en giveaway på en messe.

2. Prioritér produkter, der bliver brugt igen. Drikkedunke, termokrus, tasker, paraplyer, notesbøger og beklædning kan skabe mange eksponeringer, hvis kvalitet og design får modtageren til at beholde dem.

3. Lad ikke logoet overtage produktet. PPAI’s undersøgelse viser, at 44 % foretrækker diskret branding. Et mindre logo, lasergravering, broderi eller ton-i-ton-tryk kan i nogle situationer give et produkt, som bliver brugt oftere.

4. Vurder kvaliteten – ikke kun produktfotoet. Materiale, vægt, overflade, pasform og finish kan være vanskelige at bedømme på en skærm. Det gælder især beklædning, tasker, drikkedunke og firmagaver.

5. Kræv dokumentation for miljøudsagn. Genanvendt, økologisk og certificeret betyder forskellige ting. Se efter relevant dokumentation som GRS, RCS, GOTS, FSC eller OEKO-TEX, hvor det er relevant, frem for generelle grønne formuleringer.

Reklameartikler konkurrerer med produkter, modtageren selv ville købe

Det er måske den største ændring i markedet. Modtageren sammenligner ikke nødvendigvis en firmagave med andre reklameartikler. En drikkedunk sammenlignes med den flaske, personen allerede bruger, en hoodie med tøjet i garderoben og en taske med den taske, personen selv ville købe. Derfor bliver design, kvalitet og anvendelighed stadig vigtigere.

PPAI’s undersøgelser giver et godt statistisk fundament for denne tankegang: Et produkt skaber først langsigtet reklameværdi, når modtageren vælger at beholde og bruge det.

Callas’ anbefaling

Vi anbefaler derfor ikke automatisk den billigste reklameartikel eller det største mulige logotryk. Start i stedet med tre spørgsmål: Hvem skal have produktet? Hvad skal de bruge det til? Ville de selv vælge at bruge det?

Hvis svaret på det sidste spørgsmål er nej, bør I sandsynligvis vælge et andet produkt. Det er en enkel regel, men de nye undersøgelser viser, hvorfor den giver mening.

Virksomheder konkurrerer ikke længere kun om placeringer i Google. De konkurrerer om at blive anbefalet af kunstig intelligens. Efter en række AI-tests peger vores erfaringer på, at det kræver en helt anden måde at tænke digital synlighed på.

Af Callas A/S – AI og Lars Michaelsen

For godt tyve år siden begyndte virksomheder at investere målrettet i søgemaskineoptimering. Dengang var ambitionen enkel: Når en potentiel kunde søgte efter et produkt eller en ydelse, skulle virksomhedens hjemmeside ligge så højt som muligt i Googles søgeresultater. Placeringen blev afgørende, fordi den bestemte, hvilke virksomheder kunderne overhovedet fik øje på.

Siden har SEO udviklet sig til en disciplin med egne specialister, analyseværktøjer og omfattende strategier. Mange virksomheder har investeret betydelige ressourcer i at forbedre deres synlighed, og for nogle er organiske placeringer i dag blandt de vigtigste kilder til nye kunder.

Men mens virksomheder fortsat arbejder på at forbedre deres placeringer i Google, er en ny udvikling ved at ændre den måde, kunder finder leverandører på.

Flere og flere bruger kunstig intelligens som første rådgiver.

I stedet for at åbne en browser og gennemgå ti søgeresultater skriver de deres spørgsmål direkte til ChatGPT, Microsoft Copilot eller Google Gemini. De ønsker ikke længere en liste over hjemmesider. De ønsker et svar. Et forslag. En anbefaling.

Den forskel virker umiddelbart beskeden. I praksis er den fundamental.

En søgemaskine hjælper brugeren med at finde information. En AI forsøger at omsætte information til en konklusion.

Det betyder, at virksomheder ikke længere kun konkurrerer om at blive fundet. De konkurrerer om at blive vurderet som relevante, troværdige og anvendelige af en kunstig intelligens.

Det rejser et naturligt spørgsmål: Hvad bygger AI sine anbefalinger på?

For at få et bedre svar valgte vi ikke at læse analyser eller gætte os frem. Vi gennemførte i stedet en række AI-tests med udgangspunkt i de spørgsmål, som virksomheder typisk stiller, når de skal købe reklameartikler, firmagaver eller produkter med logotryk. Formålet var ikke at teste, hvilken AI-model der var bedst, men at undersøge, hvilke informationer modellerne anvendte, og hvilke typer indhold de prioriterede.

Resultaterne udfordrede flere af de antagelser, vi selv havde arbejdet efter.

Den første observation var, at AI ikke nødvendigvis vægter de samme sider som en traditionel søgemaskine. Når spørgsmålene blev konkrete, viste produktsider sig ofte at være mere værdifulde end omfattende kategorisider. Ikke fordi de var længere eller bedre optimeret til søgemaskiner, men fordi de indeholdt præcise og entydige oplysninger.

Hvis en produktside klart beskrev materiale, kapacitet, certificeringer, trykmuligheder, leveringstid og anvendelse, havde AI langt lettere ved at anvende informationerne i sit svar. Lange tekster med generelle beskrivelser bidrog derimod overraskende lidt, hvis de konkrete fakta var svære at finde.

Det peger på en væsentlig forskel mellem klassisk SEO og det, man med rette kan kalde AI-synlighed.

Hvor søgemaskiner i mange år har belønnet autoritet, links og tematisk relevans, synes AI i højere grad at belønne indhold, der er let at forstå, let at dokumentere og let at omsætte til et konkret svar.

En anden observation handlede om selve spørgsmålene.

Google registrerer typisk en søgning bestående af få ord. AI arbejder anderledes. Den forsøger at forstå intentionen bag spørgsmålet.

Spørger en bruger efter en drikkedunk med logo, stopper AI ikke ved produktnavnet. Den forsøger samtidig at afgøre, om kunden leder efter en firmagave, en messegiveaway, en sportsflaske, et bæredygtigt alternativ eller den laveste pris. Den forsøger at forstå formålet med købet, før den foreslår en løsning.

Det betyder, at virksomheder i stigende grad skal besvare spørgsmål, som kunden endnu ikke har stillet direkte.

Hvor lang er leveringstiden?
Kan produktet genbruges?
Er det produceret i Europa?
Hvilke certificeringer findes?
Er produktet egnet til medarbejdere eller messer?

Disse oplysninger har længe været relevante for kunden. Nu ser de også ud til at være relevante for AI.

En tredje observation viste sig at være mere overraskende.

På mange hjemmesider beregnes priser dynamisk. Kunden vælger antal, trykmetode og farver, hvorefter prisen beregnes automatisk. For mennesker fungerer løsningen glimrende.

For en AI er den langt vanskeligere.

Hvis prisen først fremkommer gennem en beregner eller et script, er der en risiko for, at AI ikke kan anvende informationen korrekt. I nogle tilfælde udelades prisen helt. I andre tilfælde bliver svaret upræcist, fordi modellen mangler adgang til de oplysninger, som beregningen bygger på.

Det peger på en udfordring, som mange virksomheder næppe har overvejet endnu. Hjemmesider bliver ofte udviklet med fokus på den menneskelige bruger. Fremover bliver det lige så vigtigt at overveje, hvordan informationerne præsenteres for kunstig intelligens.

Udviklingen betyder ikke, at klassisk SEO er blevet overflødig. Tværtimod. En stærk placering i Google vil fortsat være vigtig i mange år. Men SEO er ikke længere tilstrækkeligt alene.

Virksomheder skal også gøre deres indhold forståeligt for systemer, der ikke blot indekserer information, men forsøger at anvende den.

Det kræver en anden måde at skrive på.

Præcise fakta bliver vigtigere end lange forklaringer. Troværdig dokumentation bliver vigtigere end mange søgeord. Klare specifikationer bliver vigtigere end generelle formuleringer.

Det gælder ikke kun produktbeskrivelser. Det gælder hele virksomhedens digitale tilstedeværelse.

I de kommende år vil mange virksomheder sandsynligvis begynde at måle noget, der ligger ud over traditionelle placeringer i søgemaskiner. De vil interessere sig for, hvor ofte deres virksomhed bliver nævnt, anbefalet eller citeret af AI-assistenter. Den udvikling kan meget vel blive lige så betydningsfuld, som da virksomheder for alvor begyndte at måle deres placeringer i Google.

Det er fortsat tidligt i udviklingen, og ingen kan med sikkerhed sige, hvordan AI-søgning vil se ud om fem år. Men én ting virker allerede tydelig.

Virksomheder, der alene optimerer til søgemaskiner, risikerer at overse den næste store forandring. Den digitale konkurrence handler ikke længere kun om at blive fundet.

Den handler i stigende grad om at blive valgt.

Virker reklameartikler med logo? Ny international undersøgelse giver et klart svar

Virker reklameartikler stadig i en digital verden, hvor sociale medier, online annoncer og kunstig intelligens fylder mere end nogensinde?

En ny international undersøgelse giver et klart svar: Ja.

Den internationale ASI 2026 Global Ad Impressions/Cost-Per-Impressions Study, hvor forbrugere fra 21 europæiske lande og Mexico har deltaget, viser, at reklameartikler fortsat er blandt de mest effektive brandingværktøjer virksomheder kan anvende. Resultaterne dokumenterer, at produkter med logo ikke blot skaber synlighed – de styrker også virksomhedens omdømme og øger sandsynligheden for fremtidig handel.

Undersøgelsen viser blandt andet:

• 95 % får et mere positivt indtryk af virksomheden.
• 92 % bliver mere tilbøjelige til at handle med virksomheden.
• 90 % af europæiske forbrugere vurderer virksomheder mere positivt, når reklameartiklen er fremstillet af dokumenterede genanvendte materialer.
• 74 % beholder reklameartiklen, hvis den opleves som nyttig.

Reklameartikler skaber mere end synlighed

Mange virksomheder vurderer fortsat reklameartikler ud fra stykprisen. Det giver imidlertid et forkert billede af deres værdi.

En reklameartikel konkurrerer ikke med en anden kuglepen eller drikkedunk. Den konkurrerer med virksomhedens øvrige markedsføring.

En annonce på sociale medier bliver måske set i få sekunder. En reklameartikel kan blive brugt hver dag i flere måneder eller år. Hver gang modtageren tager en drikkedunk med på arbejde, bruger en mulepose eller drikker kaffe af et termokrus, bliver virksomhedens logo eksponeret igen.

Det er netop denne langvarige synlighed, der gør reklameartikler til en særlig effektiv markedsføringskanal.

95 % får et mere positivt indtryk af virksomheden

Undersøgelsens mest opsigtsvækkende resultat er, at hele 95 % får et mere positivt indtryk af en virksomhed efter at have modtaget en reklameartikel.

Det viser, at reklameartikler ikke kun handler om at vise et logo. De skaber relationer. Når modtageren oplever produktet som nyttigt og af god kvalitet, bliver oplevelsen forbundet med virksomheden.

Det er en vigtig forklaring på, hvorfor reklameartikler fortsat spiller en stor rolle i moderne branding.

92 % bliver mere tilbøjelige til at handle

Undersøgelsen viser samtidig, at 92 % bliver mere tilbøjelige til at handle med virksomheden.

Det betyder naturligvis ikke, at en reklameartikel alene skaber et salg. Men den kan være med til at opbygge tillid, genkendelighed og positive relationer – faktorer som ofte er afgørende i B2B-markedet.

Nyttige produkter bliver brugt – og husket

74 % af de adspurgte vælger at beholde reklameartiklen, hvis den er nyttig.

Det understøtter en vigtig konklusion: Den bedste reklameartikel er ikke nødvendigvis den billigste, men den som bliver brugt igen og igen.

Produkter med høj brugsværdi omfatter blandt andet:

• Drikkedunke med logo
• Termokrus
• Muleposer
• Paraplyer
• Powerbanks
• Notesbøger

Jo oftere produktet bruges, desto flere eksponeringer får virksomhedens logo.

Kvalitet er vigtigere end den laveste pris

65 % af de adspurgte angiver kvalitet som den vigtigste faktor ved køb af merchandise. Design kommer på andenpladsen.

Det understreger, at virksomheder bør vælge produkter, som holder længe og giver modtageren en god oplevelse. Et kvalitetsprodukt bliver brugt længere og sender samtidig et positivt signal om virksomheden.

Materialevalget påvirker virksomhedens image

Undersøgelsen viser også, at 90 % af europæiske forbrugere får et mere positivt indtryk af virksomheder, når reklameartiklen er fremstillet af dokumenterede genanvendte materialer.

Produkter fremstillet af eksempelvis GRS-certificeret genanvendt plast, RPET, genanvendt aluminium eller FSC-certificerede materialer giver virksomheder mulighed for at kombinere høj brugsværdi med dokumenterede materialevalg.

Callas’ erfaring

Resultaterne stemmer godt overens med de erfaringer, vi har gjort gennem mere end 30 år.

Vi oplever, at de mest succesfulde reklameartikler ofte bliver genbestilt år efter år. Når virksomheder finder et produkt, der fungerer, bliver det ofte en fast del af deres visuelle identitet.

En større teknisk servicevirksomhed har eksempelvis gennem flere år genbestilt røde paraplyer med sort logotryk. Paraplyerne bliver brugt af kunder og medarbejderne og fungerer samtidig som synlig reklame i byrummet.

En landsdækkende sundhedsorganisation har ligeledes gennem flere år valgt badgeholdere med logo til sundhedspersonale. Produktet bliver anvendt hver eneste arbejdsdag og giver en kontinuerlig eksponering.

Vi ser også en klar udvikling blandt yngre målgrupper, hvor termokrus, drikkedunke og muleposer fremstillet af dokumenterede genanvendte materialer er blandt de mest populære valg.

Vores anbefaling

Hvis du ønsker størst mulig effekt af dine reklameartikler, anbefaler vi at fokusere på fire ting:

• Vælg produkter med høj brugsværdi.
• Prioritér kvalitet frem for den laveste pris.
• Tilpas produktet til målgruppen.
• Tænk langsigtet – de bedste reklameartikler bliver brugt i mange år.

Konklusion

Den internationale undersøgelse dokumenterer, at reklameartikler fortsat er en af de mest effektive former for fysisk markedsføring.

Produkter med høj brugsværdi, god kvalitet og dokumenterede materialer giver virksomheder de bedste forudsætninger for at skabe synlighed, styrke relationer og blive husket.

Hos Callas oplever vi præcis den samme tendens. De reklameartikler, der skaber størst værdi, er dem, som bliver en naturlig del af modtagerens hverdag.

Inspiration til firmagaver og branding – oplev Brand House

Inspiration til firmagaver og branding – oplev Brand House

Hvordan skaber man en rød tråd i sin branding med reklameartikler og firmagaver?
I Brand House showroom får du et inspirerende indblik i, hvordan stærke brands arbejder med helheder, materialer og produktkombinationer i praksis.

Hos Callas oplever vi, at flere virksomheder efterspørger mere end enkeltprodukter – de ønsker løsninger, der hænger sammen visuelt og styrker deres brand på tværs af kontaktpunkter. Netop dét kan du opleve i Brand House.

Brand House showroom med profilprodukter og firmagaver

Et samlet overblik over stærke brands

I showroomet præsenteres en stærk portefølje af varemærker som Craft Sportswear, Cutter & Buck, Clique, Projob, Orrefors, Kosta Boda, Sagaform og Byon – side om side i ét samlet miljø.
Det giver et unikt overblik over, hvordan kollektioner og produktlinjer kan kombineres på tværs af kategorier.

Her bliver det tydeligt, hvordan profiltøj,
bomuldsposer med logo og
krus med logo
ikke står alene – men kan spille sammen i en samlet brandingløsning.

Fra enkeltprodukt til samlet branding

Mange virksomheder starter med ét produkt – men den største effekt opstår, når flere produkter arbejder sammen.
I Brand House kan du opleve, hvordan farver, materialer og design skaber genkendelighed og styrker virksomhedens visuelle identitet.

Det kan fx være kombinationen af arbejdsbeklædning, giveaways til events og eksklusive firmagaver til kunder og medarbejdere – alle med samme visuelle udtryk.

Inspiration til firmagaver og merchandise

Showroomet er også oplagt, hvis du arbejder med firmagaver, onboarding eller events. Her kan du se, hvordan produkter bruges i praksis, og få inspiration til løsninger, der både er funktionelle og brandunderstøttende.

Særligt i en tid, hvor bæredygtighed og kvalitet spiller en større rolle, er det værdifuldt at opleve materialer og produkter fysisk, før man træffer beslutninger.

Besøg showroomet sammen med Callas

Hos Callas tilbyder vi at tage med jer i showroomet og hjælpe med at omsætte inspirationen til konkrete løsninger, der passer til jeres virksomhed, målgruppe og budget.

Vil du opleve showroomet og få konkret sparring på jeres næste brandingopgave eller firmagave? Vi glæder os til at byde dig velkommen.